Danseterapi er en kreativ kunstterapi form, der ligesom musik-, kunst- og dramaterapi bruger kreativiteten som redskab til at komme i kontakt med og fordybe sig i en udviklingsproces.

Danseterapien kan nå mennesker der hvor ordene ikke slår til, og bygger på viden om kropslighedens betydning for menneskets eksistens.

Danseterapi tager udgangspunkt i, at der er sammenhæng mellem bevægelse og følelse og mellem kropsudtryk, bevægelsesmønstre og personlighed. Derfor kan kroppen give os viden både om det vi har lært at udtrykke såvel som det vi har lært os at undertrykke.

Ved at anerkende klientens bevægelser og personlige temaer understøtter danseterapeuten en selvhelende proces. Denne proces øger klientens krops-bevidsthed og understøtter klientens personlige udvikling i forhold til sammenhængen mellem emotionelle, kognitive, fysiske og sociale processer.

Personlige billeder kan gøres synlige i bevægelsen og derefter udforskes både i samtale og bevægelse. De spontane danse- og bevægelsesimprovisationer kan sammenlignes med den frie association, som man taler om i psykoanalysen. Indenfor danseterapien kan forskellige undervisningsformer udgå fra forskellige teoretiske retninger men de fleste danseterapeuter arbejder udfra et psyko-dynamisk grundsyn.

Man kan arbejde både med grupper og individual terapi inden for blandt andet rehabilitering, i psykiatrien, specialundervisning og forebyggelse. Der foregår en omfattende international forskning blandt andet med gode resultater i arbejdet med patienter m. ADHD, fibromyalgi, cancer, spiseforstyrrelser, alzheimer og kroniske smerter.